L'Oréal for the future
L’Oréal præsenterer her sine ambitiøse 2030-mål for bæredygtighed
L'Oréals nye program for bæredygtighed “L'Oréal for the future”fastlægger koncernens mål for 2030. I tråd med de voksende klimaudfordringer forstærker L'Oréal sin transformation mod en forretningsmodel, der respekterer planetære grænser yderligere og styrker forpligtelserne for både bæredygtighed og inklusion:
L’Oréals forretningsmodel for at respektere planetære grænser1:
- 2025 vil alle L’Oréals fabrikker og distributionscentraler have opnået CO2-neutralitet ved at forbedre energieffektiviteten og bruge 100% vedvarende energi;
- 2030 vil 100% af den plastik der bruges i L’Oréals produktemballage enten være fra genbrug eller biobaserede kilder;
- 2030 vil L'Oréal have reduceret sine samlede CO2-udledninger med 50% pr. færdigt produkt sammenlignet med 2016.
Bidrager til at løse verdens udfordringer ved at støtte akutte sociale og miljømæssige behov gennem en unik plan, lanceret i maj 2020:
- L’Oréal allokerer godt en milliard kroner - 150 millioner euros - til at tackle presserende sociale og miljømæssige spørgsmål.
For at give sine forbrugere mulighed for at træffe mere bæredygtige valg har L'Oréal udviklet et system til mærkning af produkterne for at vise deres miljømæssige og sociale påvirkning på en skala fra A til E. Systemet er godkendt af uafhængige videnskabelige eksperter og verificeret af et uafhængigt certificeringsbueau; det vil gradvist blive lanceret for alle mærker og kategorier.
"L’Oréals bæredygtige revolution er på vej ind i en ny æra. De udfordringer som planeten står over for er uden fortilfælde, og det er vigtigt vi fremskynder vores bestræbelser på at bevare et sikkert leverum for menneskeheden. Det gør vi i vores egen forretningsdrift og i vores bidrag til samfundet som helhed. Vi ved, at de største udfordringer stadig er foran os, og L’Oréal vil forblive tro mod sin ambition: ”at operere inden for planetens ressource grænser”, siger Jean-Paul Agon, formand for L'Oréals bestyrelse.
Transformerer sin forretningsmodel for at respektere "planetære grænser"
Planetære grænser er grænser, som hvis de overskrides, belaster Jordens kapacitet som et levested for menneskelig udvikling. At respektere et sikkert leverum for menneskeheden skal være en prioritet i de kommende årtier, noget forskere er enige om, og grunden til, at L'Oréal sigter mod at skifte til en måde at drive hele sin forretning på inden for planetens ressource grænser.
Derfor har L’Oréal gruppen defineret nye objektive mål for 2030 til bekæmpelse af klimaforandringer som understøttes af initiativet for 'Science based targets'2. Målene går endda et skridt videre ved at tage fat på tre andre store miljøspørgsmål: bevarelse af biodiversitet, bæredygtig vandforvaltning og cirkulær brug af ressourcer. For at sikre at forretningen har respekt for en ressourcebegrænset planet og er fair for de samfund, firmaet arbejder i, vil L'Oréal ikke kun fortsætte med at reducere sine direkte miljøpåvirkninger, men også reducere virkningerne af hele sin aktivitet, inklusive virksomhedens leverandører og forbrugere.
”I løbet af det sidste årti har vi ændret vores virksomhed gennemgribende og sat bæredygtighed i centrum af vores forretningsmodel. Med vores nye forpligtelser er vi på vej ind i en ny fase med at fremskynde den transformation: at gøre den ekstra indsats for vores direkte miljøpåvirkning, at hjælpe forbrugerne med at tage mere bæredygtige valg samt skabe positive sociale og miljømæssige bidrag. Som branchens leder betragter vi det som vores rolle at bidrage til at opbygge et inkluderende og bæredygtigt samfund", siger Alexandra Palt, L’Oréal Chief Corporate Responsibility Officer.
Et konkret eksempel på hvad L'Oréal ønsker at opnå: I 2025 vil hele koncernens produktions-, administrations- og forskningsfaciliteter opnå CO2-neutralitet ved at forbedre energieffektivitet og bruge 100% vedvarende energi. Gennem denne forpligtelse ønsker L'Oréal at bidrage til en hurtigere overgang til vedvarende energi i de lande, hvor virksomheden er til stede.
At give L'Oreals forbrugere mulighed for at vælge bæredygtigt.
L'Oréal mener, at det at inddrage sit forretnings-økosystem (kunder, leverandører og forbrugere) er en del af ansvaret. For at hjælpe sine 1,5 milliarder forbrugere med at kunne tage mere bæredygtige valg har L’Oréal udviklet et produktmærknings system med miljømæssige og sociale indikatorer. Mærkningen vil indeholde en score på en skala fra A til E, med et "A" produkt, der betragtes som "bedst" med hensyn til miljøpåvirkninger. Metoden er godkendt af uafhængige videnskabelige eksperter, og data er verificeret af Bureau Veritas Certification, et uafhængigt certificeringsbureau. Bedømmelsen vil findes på mærkernes websider. Det første brand til at implementere den nye metode (fra 2020) er Garnier for sine hårplejeprodukter. Garnier er det tredjestørste skønhedsmærke på verdensplan og markedsleder i Frankrig. Denne produktmærkning vil gradvist blive udvidet til andre lande, L'Oréals øvrige mærker og produktkategorier.
Bidrager til at løse verdens presserende udfordringer ved at støtte akutte sociale og miljømæssige gennem en stærkt ambitiøs plan, lanceret i maj 2020:
L'Oréal annoncerede i maj 2020, at der er afsat godt en milliard kroner -- 150 millioner euro - til at til at tackle presserende sociale og miljømæssige udfordringer:- L'Oréal investerer 100 millioner euros i bekæmpelsen af vigtige miljøudfordringer. 50 mio. euro vil blive brugt til at finansiere projekter til gendannelse af beskadigede økosystemer i skov- og havmiljøer gennem en fond kaldet L'Oréal Fund for Nature Regeneration, der skal drives af Mirova, et datterselskab af Natixis Investment Managers. Yderligere 50 mio. euro vil gå til finansiering af projekter inden for cirkulær økonomi.
- For at hjælpe kvinder opretter L'Oréal også en velgørenhedsfond på 50 millioner euro, L’Oréal Fund For Women. Den vil støtte velgørenhedsorganisationer der arbejder lokalt i deres bestræbelser på at bekæmpe fattigdom, hjælpe kvinder med at opnå social og professionel integration, yde nødhjælp til flygtninge og handicappede kvinder, forhindre vold mod kvinder og støtte ofre.
Om L'Oréals bæredygtighedsforpligtelser: Vi starter ikke fra nul
L'Oréal var tidligt opmærksom på behovet for at reagere på miljøudfordringer. Som industrivirksomhed var det mest åbenlyse og nødvendige skridt at begynde transformationsprocessen med vores produktionsfaciliteter og distributionscentre. Denne første fase er næsten gennemført.
- Siden 2005 har koncernen reduceret CO2-udledninger fra sine fabrikker og distributionscentre med 78%, en stærk forbedring af det oprindelige mål på 60% for 2020, mens produktionen steg med 37% i samme periode.
- I slutningen af 2019 havde L'Oréal 35 CO2-neutrale anlæg (hvilket betyder, at de bruger 100% vedvarende energi), inklusive 14 fabrikker.
- I 2013 besluttede L'Oréal at forandre sine grundlæggende aktiviteter – at udvikle skønhedsprodukter – og etablerede sit globale program for bæredygtighed med konkrete mål pr 2020 ‘Sharing Beauty With All’. Centralt er et innovativt værktøj kaldet SPOT (Sustainable Product Optimization Tool), designet til at vurdere og forbedre den miljømæssige og sociale ydeevne for produkter på tværs af alle mærker. Bæredygtighed er nu fuldt integreret i designprocessen for alle koncernens nye produkter fra allerførste fase.
- 85% af de produkter, der blev lanceret, det være sig nye eller relancerede i 2019, havde en forbedret miljø- og social profil.
- Ved udgangen af 2019 har L’Oréal hjulpet 90.635 mennesker fra dårligt stillede samfund med at finde beskæftigelse gennem indkøb af blandt andet råvarer via solidartitets- og inkluderingsprogrammer.
- L’Oréal er det eneste firma i verden, der har opnået en “A” -score i alle tre CDP-vurderinger - klimabeskyttelse, vandforvaltning og kampen mod afskovning - i 4 år i træk.
1) Konceptet ‘planetære grænser’ blev defineret i 2009 af en gruppe videnskabsfolk inden for jordsystemer og miljø, ledet af Stockholm Resilience Centre og the Australian National University
2) ”Science Based Targets initiative” er et partnerskab mellem CDP, FNs Global Compact, WRI og WWF. Formålet er at opfordre virksomheder til frivilligt at arbejde hen imod løsninger med en lav udledning af klimagasser på linje med en maksimal stigning på +1,5 Co, der anbefales af internationale klimaeksperter